Om et klaver

Forfatter
Signe Brønserud

Forlag
Gyldendal

Udgivelsesår
2016

Genre
Roman

Omslaget til Signe Brønserud debut Om et klaver er nysseligt designet af Alette Bertelsen med et foto af forfatteren selv. Klaverhammeren er fra et klaver Brønseruds egen far bygger, og baggrunden er hans skriveunderlag – komplet med skrammer og kaffepletter. På indersiden af omslaget er der trykt marmoreret papir, som man ofte brugte som omslag før i tiden. Forfatteren fortalte selv til et arrangement hos forlaget, at det er en lille hilsen til faderen, som fik sine notesbøger bundet ind i marmoreret omslag.

Omslaget fungerer rigtig godt på grund af flere ting: Skriveunderlagets farve er sjældent set på danske bøger og den klare blå er en kærkommen afveksling fra de mange beige-grå collage-omslag der er så mange af. Designeren har lader klaverhammeren få de ledende rolle, og har lagt typografien bagerst, så der opstår dybdeeffekt. Det marmorerede papir på indersiden af omslaget er en utrolig fin detalje, da bogen er en tynd hæftet sag – man finder normalt ikke den slags detaljer på denne type udgivelser. Mere af det, tak.