Fordelene ved at være en bænkevarmer

Forfatter
Stephen Chbosky

Forlag
Ordenes by

Udgivelsesår
2014

Genre
Ungdomsbog

Skrifttype
Håndtegnet

Jeg kan ikke finde ud af, hvem der har designet dette omslag, men det virker til at være et originalt dansk.

Under alle omstændigheder: Det er virkelig godt. For det første, går den limegrønne farve fra filmplakaten og den amerikanske udgave igen. Det kan skabe mulighed for genkendelse, hos dem der for eksempel har set filmen. Den limegrønne er desuden rigtig synligt i den gængse farvepalette i danske boghandlere.

Fotografiet er utrolig velvalg. Ansigtsudtrykket og de lukkede øjne passer rigtig godt sammen med hovedpersonen Charlies personlighed og måden at fortælle historien på. Den håndskrevne tekst er spot on, ligesom resten af typografien også er nydeligt og klassisk veludført. Selv mærkaten med anmeldelsescitat er smagfuld.

Hvis jeg skal komme med en anke skal det være, at det er synd, at det hele er centreret. Den symmetri og ro det bringer til designet stemmer ikke helt overens med historien. Men det er småting! Det er sjældent, at der er danske omslag der i den grad understøtter historien og samtidig er godt håndværk.

Omslaget her var med på min liste over De bedste danske bogomslag fra 2014.