Titlen er bittelille, for det vigtigste ved denne bog er forfatteren: Friedrich Nietzsche. Men uanset om forfatteren er kendt eller ej, behøver man ikke se titlen i større, for at kunne komme med gode bud på bogens titel. Den enkle røde gradient er en utrolig fin og elegant måde at illustrere titlen på. Den enkle og stramme typografi får den til at træde endnu tydeligere frem.
Typografi og titel
Måske sidder der en grammatik-nazist eller to derude og vånder sig mod orddelingen i forfatternavnet. Til jer må jeg sige, at når det gælder overskrifter, så har grafikeren – ikke korrekturlæseren – det sidste ord i forhold til grammatik. Ved at dele forfatternavnet kan det sættes i en større størrelse, og dermed blive mere “titel”-agtig. Man kan også argumentere, at opdelingen er en lille hentydning til værkets “fragmentariske karakter” som forlaget skriver i omtalen.