Madame Hemingway

Forfatter
Paula McLain

Forlag
People's Press

Udgivelsesår
2013

Genre
Roman

Madame Hemingway bliver beskrevet som en roman, men er baseret på virkelige personer: Hemingway og hans kone Hadley.

Det er ikke nemt at lave anderledes bogomslag til biografier, og biografiske romaner, uden at man komme til at bryde genrekonventionerne. Ja, det er godt at bryde konventionerne men man kan heller ikke bryde dem så meget, at den ikke når til målgruppen.

Den her forside er løst rigtig fint. Et historisk foto, som viser hovedpersonen og placerer fortællingen tidsmæssigt. Der er både Paris og 1920 i det foto. Om det er Hadley Hemingway ved jeg ikke, men det ligner min forestilling om hende, så det er mindre vigtigt.

Titel og tøj er samme sarte lyserøde farve, og sammen billedets lidt drømmende stemning, siger omslaget: “Det her er en biografisk roman, jeg fortæller om følelser og stemninger og ikke kun historiske facts.”

Eneste anke: Det ville have været dejligt med ægte kalligrafi. Se på de tre a’er, de er fuldstændig ens. Den resterende typografi på forsiden er også placeret ret kluntet, indrømmet, der er ikke meget plads på forsiden, men stadigvæk. Det er lidt kluntet og det skulle have været elegant.