Det er rigtig svært at efterligne bogtryk med digitale skrifter, for man kan bare ikke få den samme tilfældighed ind i det. Computeren er for præcis. Men det er lykkedes rigtig godt på det her omslag, måske fordi der er lagt rigtig meget omtanke i valget af skrifttyper. Godt nok er Futura fra 1926 (bogen foregår i 1918) og Memphis Soft Rounded er fra 2012 (den med ordet tryllekunstner) men fordi skrifterne passer sammen og nogle af dem er tidstypiske (Akzidenz fra 1896, for eksempel), så går den altså alligevel.
Omslaget fungerer meget bedre som en parafrase over en gammel Houdini-plakat end så mange andre vintage-lignende omslag.
Omslaget her var med på min liste over De bedste danske bogomslag fra 2014.